KORONAKARTELLET

I går gik vi og grinede på gaderne, sad og smilte ved stranden. Smittefare! Snakkede godt om, at det måske var for meget af det gode. At vi for mange. Solen skinnede lidt for meget. I aftes, stillede de sig op og sagde, at nu satte de foden ned. Der var for meget af den…

Mennesket har fået virus.  Det må være penge, porno og pesticider som har bragt dem her.  Alt det download. Overførsel af filer, filer, som aldrig skulle være overført. Skænk op i champagneglasset. Regenten går på. Det kan hun godt være bekendt. Mon militæret snart griber ind? Sygdommen prikker til frygtens heuristik. Virusset er terror, men…

Her til morgen er gaderne tomme. Kun en krage hopper rundt og kradser i græsset. Kragen kender måske ikke til karantæne. Måske gør den. Ved, at der endnu ikke er tale om krav. Kun uklar tale om klistermærker. Klistret ind i angst. For de andre. Måske sig selv. Du er et omvandrende omen. Potentiel plage…

Bænke og fortov er begyndt igen at blive befolket. Primært af pensionister. De går og hoster højlydt og sender spyt på fortovet forneden deres fødder. For ligesom at sige, at de vil skide på befalelser og begrænsninger. De ved bedst! Men vil de lytte?  Gider man overhovedet at lytte, hvis der ikke er nogen, der…

Jeg sidder på toppen af bakken. Højt hævet over byen. Ser ned på de små myrer der smadrer rundt mellem hinanden. Her fra er deres ansigter ikke andet end antydninger af, hvad man kender. Jeg forestiller mig smil på dem. Har lige bevæget mig rundt blandt dem. Stjålet et par stykker eller fire. Altså smil.…

Alle husker, hvor de var den 11. september 2001, da de to tårne faldt. Da verden ændrede sig for altid, og angsten blev ekspliciteret og virkeliggjort. Da de to tårne faldt, red jeg langsomt og vuggende på et næsehorn gennem den solbeskinnede, orange Saharaørken. Venligtsindede beduiner hilste mig på min vej, pegede mig væk fra…

Sidder i solen. Selvfølgelig på behørig afstand, på en bænk i parken. 8,3 lysminutter for at være præcis. Her er skønt. Jeg taler i telefon med min kammerat i korona-city. Han er ikke mærket af situationen. Slet ikke. Han beretter boblende om en mixerpult, der er kommet med posten. Pakken stod på måtten, mens manden…

Himlen er himmelsk. Solen er glimrende. Skyerne bortrejst. Havudsigten uforglemmelig. Det er dage som i dag, med et slukket TV-apparat, at jeg tror på at krisen ender. Det er ude af mine hænder. Blottet for venner. Ubørstede tænder. Heldigvis har jeg en automobil der kan sørge for eksil til mit eksil. Jeg søger tilflugt ved…

Kineserne har fået stjernerne igen. Svanerne kanalerne. Måske gik det hele op, når det hele skal gøres op i annalerne? Måske det hele er meget rimeligt så. Man må gøre nogle ofre, når man skal forandre omverdenen.  Hvad er omverdenen? Hvad er der udenfor? Hvad er der indenfor. Hvad er andet en verden? Hvilken verden…

Jeg er endnu ikke kommet ud af sengen. Jeg ligger under dynen og læser New York Times’ beretninger fra korona-land. De fortæller, at det øjensynligt er mere farligt at være mand, end at være gammel. Altså i korona-tider. Selvom man selvfølgelig kan skæve til statistikkerne og se, at skidtet skam er skruet sådan sammen, selv…

Hver tredje time går jeg en tur i kvarteret. Sonderer terrænet. Besætter en bænk for at suge ind og puste ud. Sætter sanserne fri og tager tankerne ind. Finder fred, kunne jeg finde på at finde på. Forfatte, hvis det skal føles finere for forfatteren. Men det er passé at finde på. Der mere ved…

Tiden er gået i stå i min eksil. Det er en fantastisk følelse, som at nå den dybeste meditation. Sidder sagte ved mit skrivebord og lytter til marken. Menneskeheden har fået virus, vinden blæser bare videre. Måske er det i sandhed de sidste tider? Jesus er genopstået som Gretha Thunberg, græshopperne plager syndens city, oversvømmelser…

En væsel vralter ud af sin vogn. Så voldsom, at vommen vælter ud over buksekanten i bevægelsen. Slukker lyset foroven, smækker døren bag sig og spytter så på jorden foran ham. Afmærker sit territorium. Trodser myndighedernes krav ved at kræve sin plads med sit mundvand. Blodet skulle flyde, hvis retfærdigheden skulle ske fyldest. Forbandede væsel!…

Vi er helt tilbage ved begyndelsen. Noget der minder om ur-stadiet. En tid før tiden.  Vi opfører os som dem, vi forstod som fortidslevn. Fra en tid, vi troede vi havde lagt bag os. Pensioneret. Bevæget os videre fra. Hurtigere. Højere. Vildere.  Bedre, mente vi helt bestemt.  Bom.  Bang! BOM!  Vi hamrer løs.  Sliber sten,…

Jeg hører, at zombie-film streames som aldrig før. Folk forbereder sig til apokalypsen. Tænker fremad. Gør sig klar til det der kommer. Men de tænker slet ikke langt nok. Ser fremad i stedet for tilbage. Så jeg genlæser SÅM’s ‘Af den anden verden’. Gør mig klar til en genstart af civilisation. Formatering som du formulerede…

som et forstoppet næsebor flere toner den tager min koncentration med min opmærksomhed med op og stå ud at gå, tænker jeg mens jeg bliver siddende jeg har brugt det sidste kaffe, til den kop kaffe jeg har stående ved siden af mig nu nu kan jeg for alvor mærke alvoren melde sig. ikke mere…

Da tårnene styrtende sammen, sad jeg i sækkestolen i stuen og så fjernsyn. Fjernt væk, i en helt anden verden, var det hele den virkeligste virkelighed. Men det vidste jeg ikke endnu. Ikke her hvor jeg var. Her var alt fryd og gammen. Sådan da. På skærmen skete intet af det skræmmende endnu. Virkeligheden derovre,…

Endelig fri!! Fri fra propaganda og hjernevask, regeringens virus på min  hjerne. Jeg så pressemødet og hyggede mig i mens, spiste chips og surfede på min ipad, det betyder ikke noget for mig længere. De kan sætte os i karantæne i årevis. Jeg hygger mig.  På den anden side vil alt være ændret. Det bliver…

Epigenetik Den del af genetikken som omhandler arvelige men reversible forandringer i genudtryk eller fænotype, som er uafhængig af forandringer i DNA-sekvensen. Prefikset epi- kommer af græsk επί hvilket betyder “ved siden af”, og henviser til at forandringerne sker udenfor selve DNA-sekvensen. I multicellulære organismer udvikles flere forskellige celletyper, som giver ophav til forskellig væv…

Folk forlader forsamlingerne. Flygter fra forstæder og flækker, fordi de frygter faren, der flyver rundt i sfæren. Flyder ind i furerne på deres fingre. Forgifter og fordærver.  Ufødte fostre før frænder, må forstås. Forbandet! Forståeligt. Forræder! Forældre. Fuck! Fik færten af fælle. En at følges med på færden. Hvad folk forstår som fortuna. Forenede. Forelskede.…

Jeg drømte om damer. Dejligt! Så kan vi lidt endnu. Endnu er solen ikke stået op. Klokken er lidt i seks. Hver morgen vågner jeg og drømmer om at kunne sove lidt længere. Gør et sølle forsøg og står så op. Og hver morgen vågner jeg lidt tidligere end dagen forinden. Forbandet. Er det kroppen…

Alle hænder skal bruges, men jeg sidder på mine. Alle hænder kan bruges, men jeg sidder på mine

Du sagde engang, at jeg havde slået sjælen ihjel.  Jeg sagde dig ikke imod.  Spørgsmålet er, hvad man gør uden sjæl i smittetider. Pesten i Bergamo – 1881 Der var Gammel-Bergamo oppe paa Toppen af et lavt Bjærg, i Hegn bag Mure og Porte, og der var det nye Bergamo nede ved Bjærgets Fod, aabent…

F’erne er forsvundet! Det må vi fejre.  Hella Hamster husker os på, at vi skal huske at købe strømper. Noget shampoo. Gøre et eller andet, så der foregår en form for økonomisk transaktion mellem mennesker. Gå hen en gang om ugen og køb et eller andet. Bare en salat eller whatever. Eller køb noget på…

Alt er blevet alt eller intet. Alt klinger af kosmos og kaos. Størrelsesforholdet forskudt – måske for en stund. Måske for bestandigt. Men det føles forkert at bekymre sig om bekymringer, når Bergamo har lastbiler fyldt med lig, der føres ud af byen for at blive brændt. Megafoner med indtalte informationer, kører rundt på taget…

Levende døde. Vi går hvileløst rundt, gennem gaderne, blandt hinanden. Søger ud i håbet om at kunne suge lidt liv ind gennem strålerne fra solen. Forsøger med forlorne smil at se hinanden. Som om vi har glemt, hvordan man gør. Der en stille afsky at spore i øjnene over munden. Som hænger pesten i luften.…

Jeg drømte, at jorden gik under. Da jeg stod op, havde jeg glemt hvordan. Det er måske heller ikke så vigtigt. Angsten behøver som bekendt ikke en retning. Retter sig ikke efter nogen eller noget. Tværtimod! Spørgsmålet er, om undergangen sidder i kroppen, når den bevæger sig ud i verden. Spørgsmålet er, om den ikke…

Jeg har ikke set en sky i over en uge.  Startede som søn Blev knægt Dreng Kommunist Atheist Filantrop Aktivist Turist Nudist Budhist også tilbage igen Det startede med græshopper, skovbrande så kom epidemien, så blev det Pandemi. Infodemi. Det spreder sig worldwide.  Internettet kræver kildekritik. Miljøetik. Klik klik klik.  Jorden går under kig kig…

Lone er død. Min mor mener, det er systemets skyld. I hvert fald ikke kræftens. Nogen skal jo have den. Altså skylden. Så hvorfor ikke systemet?  Jeg lytter og lader være med at mene for meget. Holder det mest for mig selv. Tænker, det er bedst. Giver ret uden at gøre det. Men tænker samtidig,…

Ordene slipper efterhånden op. Der er ikke noget fornuftigt at sige om tingenes tilstand. Men det holder os ikke tilbage. Det føles stadig fjernt, men efterhånden enormt tæt på. Nu er det ikke kun de gamle, der går under. En overlæge fortæller, at der ligger unge i respiratorer. Efter sigende sunde af slagsen – et…

Vi sidder på hver vores bænk med hvert vores bat. Forenede om at forsvinde. Hver for sig, svinder vi hen. Ind i os selv. De andre sygner hen. Synet samler sig. Tunnelsyn, der åbner sig op for verden. Tager den ind. Sammen. Hver for sig. Ser I solen?  Vi sender billeder, når den står lavt…

Svaret skal åbenbart ikke findes hos fadervor. Så meget har jeg da forstået.  Da vi står og spiller bold på bandebanen kommer Bashir.  Vi kender ikke hinanden. Kredser lidt rundt på banen. Frem og tilbage. Nærmer os langsomt hinanden. Noget nemmere med en bold imellem sig.   Vi spiller til 10 og stopper ved 8, da…

I den store krig ofrede vi 75 millioner liv i kampen for friheden. I dag ofrer vi friheden i kampen for liv. Vi har allerede slået fast, hvad de er værd hver især. Både i koronaen og koranen. Men hvad med friheden? Hvad er den værd? Ikke milliarder, men trilliarder, hvis man skal tro matematikken.…

Solen er forsvundet. Slugt at skyerne. Hvordan skal vi klare os uden den?  Rottedronningen er rasende. Råber og skriger, mens hun springer frådende op og ned i hendes trone. Lakajerne forsøger kejtet at luske sig ud af tronsalen, mens hun er fanget i sine følelsers vold. Opdaget. Fordømt! Forsøget får en voldelig afslutning. Hun rammer…

I Thailand tager kongen – tigeren Vajiralongkorn – væk fra landet med hans kone og tyve konkubiner. De graver sig ned, oppe på Grand Hotel Sonnenbichl i Østrig. Forestil dig chateauet i ‘On Her Majestys Secret Service’. Den med George Lazenby. Den australske model, der aldrig nåede at skyde og knalde sig gennem mere end…

Alle kan blive filosoffer. Få kan være det. Akademiets pædagoguddannelse. Hvis ikke du ved, hvad du vil være, kan du altid lade være, og i stedet tage en uddannelse i automaten. Så har du da lidt at falde tilbage på, hvis du ikke finder noget at stå for.  Hvor er ordene fra jer? Jer der…

Natten er legeplads for lyssky affære. Der hvor man tager affære og tager tyrene ved hornene. Her hvor man tør mere. Tager mere. Tager for sig af retterne. Retter ind og render uden om reglerne. Regulær regelsprætter. Rimeligvis ret rolig med alderen. Fanget i en forjaget, bedaget, uretfærdig jagt efter evig ungdom, det ikke er…

Forsøgte at rejse væk. Men man kan ikke rejse væk fra noget, som er verdensomspændende. Spændende. Jeg prøvede at rejse væk og så storbyens jag. Det var som at se en Aarhusvittighed genopført som et bizart virkelighedstro teater. Mændende snuser snot op i næsen, som en form for magtdemonstration – de er ikke bange for…

Jeg handler ind til mig og mit helle. De grønne bude bebuder, at Buddha er i byen. Så jeg beder en bøn, om bare budet ville bringe en bod mod dommen.   Da jeg tre kvarter senere sidder i bilen, fortæller han, at de aldrig har haft så mange kunder, som under koronaen. De putter mindre…

Bill er borte. Ikke længere iblandt os. Jeg hører Lovely Day i håbet om, at det kan blive det på trods. I går var det K’s tur. Jeg vågnede op til en besked fra min mor, hvor der ikke stod andet, end han var død. Taget af kræften i løbet af natten. Endnu en. Min…

Slangerne siger, at DJ Trombones seneste set står til dumpekarakter. Han tænker ikke længere på sit publikum. Han har glemt, hvem han er, hvor han kommer fra. Han er blevet forblændet af famen. Glemt, hvad det var, han ville i starten. Hvad hans budskab var.  Nu har han ramt bunden. Det her var hans sidste…

Husmåren John gik ud og sagde noget, hun aldrig skulle have sagt. Så blev der ballade! Hun beklagede og beklagede, men de andre gik ud og bekendte kulør, beklagede sig selv og sagde så, at det ikke var beklagelsen, men begavelsen, den var galt med. Den dompap duede ikke.  I krogene blev der gjaldet, skjaldet…

Har I nogensinde tænkt over, at egypterne er bibelens nazister? Nå men, ikke noget? Det er da bare ret sjovt at tænke over. Tænkte over det, da du sendte solen, mens jeg selv sad på bænken badet i dens stråler sammen med alle de andre. Solguden Ra, der gavmildt gav af sine gaver. Grådigt suger…

Hallo?

Lunken lysken, fyldte lunger, lutter latter. Letter lidt. Leger i luften. Holdes nede af håret, der hænger om hovedet. Lidt endnu. Snart letter jeg. Suges op af sfæren. Slutter fred med den. Hæmoride hæmmer. Skoldet skind stopper slikkeriet. Bekymringer begrænser. Salven svier, mere end den bedøver. Mere end den behøver. Burde være omvendt, hvis man…

Jeg drømte, at jeg modtog en pris. En ridderorden. Jeg var stolt, men det var mine forældre ikke. Er dette de sidste tider?  Jeg priser mig dagligt lykkelig over rindende vand. Lun mad og underholdning nok til mindst én krig til. Selvom projekterne er mange er roen og koncentrationstiden kort. At være isoleret med sit…

Hver en fugl synger med sit næb, siger man. Men hvad hvis spurven er stum? Hvis den ikke har noget at sige. I hvert fald ikke længere. Måske ikke vil. Kun skriver om ikke at gøre det. Man kan forsøge at stikke lidt til den i håbet om, at den så igen begynder at synge…

Sjakalen fortæller om folkemordet i Rwanda. Jeg sidder på selvsamme bænk, som vi sad på og talte om drømme, mens vi tryllede firbenede fantasidyr frem på græsset, for bare et par timer siden.  Han fortæller om at stå ansigt til ansigt med ondskaben. At tage billeder, der aldrig skal vises. Brutaliteten, bestialiteten. Der har vi…

Skyerne malede et tyndt lag over himlen. Bilen med forsyninger parkerede uden foran den skotøjsæske jeg kaldte hjem. Jeg rejste mig ikke før jeg kunne høre ham kalde over dørtelefonen. Buzzer ham ind. En nydelig ung mand med sparsomt sprog vi begge kunne forstå et universelt ‘hej’ og ‘her’. Han bukkede høfligt, da jeg sagde…

Voksne er som oftest mere bange end børn.  De er bare bedre til at skjule det, fordi de har brugt et helt liv på at gøre det(og være det).  Væsenerne i mørket er mig selv – selv når de ikke er det. Selv når de er dig. Det er mig, der har hidkaldt dem. Selv…

De gamle gubber sad tilbage i deres lænestole, rullestole og elevationssenge og ventede i spænding på svar om, hvordan det mon gik de unge i den nye verden. Hvordan det hele så ud på den anden side af de grå have. Men kaldet kom aldrig. De sad og ventede og ventede og visnede langsomt hen.…

Børnene har skrevet “HOLD AFSTAND” med kridt på smittevejen hen til parken. Ordene udebliver. Det er svært at finde på noget nyt, når dagene stille bliver det samme. Når intet sker. Udover at folk forgår og verden består.  Vi opfandt tiden og tallene for at overbevise os selv om, at der er fremgang at spore,…

Jeg tror ikke, de er vores. Måske slet ikke nogens. Det føles i hvert fald ikke sådan. Jeg fornedrer mig sjældent og falder på knæ for at få skænket af kilden. Jeg klør på, når det kilder. Så meget som jeg kan nå. Forsøger at følge med. Som oftest er det svært. Passer sjældent ind…

Hvad jeg tænker om tankerne? Lad være med at tænke for meget over dem. At vente på grønt med venlige fremmede. At gå over for rødt med fremmede venner. At digte på telefon uden at ænse verden. Finde på at findes. At taste febrilsk forkert. Ikke at kunne fange tanken. At drible uden om døden…

Endnu engang vågnede jeg midt i verdens undergang. Denne gang blev den transmitteret i fjernsynet, så man kunne følge med til det sidste. Klinet til skærmen. Det nåede jeg aldrig rigtigt til i drømmen. Vågnede inden da og lå bare tilbage med følelsen i kroppen. En sitrende én af slagsen. Jeg åbner øjnene til solen…

Jeg troede, det var et rumskib. Solen der styrede sindssygt mod kloden slog mig også kort. De klogere hoveder siger, at det bare er Venus. Hun trækker streger på himlen. Sådan synes det i hvert fald, når man stirrer på hende længe nok. Jeg googlede hende selvfølgelig. Mente nok, det var noget med kærlighed. Historien…

Alt er glemt for en stund. Alt er opløst.  Alt er ingenting.  Gentagelsen. Begyndelsen. Slutningen. Alt det mellem himmel og jord. Du og jeg. Vi to. Hele træskoen.  Den pukkelryggede.  Den halte. Og den hele. Hele tiden. Altid. Mere.  Det eksploderer hele tiden. Jeg springer over, hvor gåden er lavest.  Sprænger usynlige rammer, for ikke…

Der stod ti i kø, udenfor Letkøb. En kom til og så var de 11. Var de så for mange, eller hvordan hænger det sammen? Vi står jo sammen hver for sig. Så stod de ikke sammen i køen? Hver for sig. Det så ikke sådan ud, når man så på dem. Tværtimod. Deres ansigter…

Hun var ikke noget alligevel. Det er slet ikke mig. Skyerne er tankerne. Stjernerne er håb, der blinker til en og beder én om at tro på dem. Inde i byen er der få, men de er lysende klare. Nogle gange planeter, der spiller én et puds. Dem venter vi med. Kommer man ud i…

Koronaen har taget det hele. Jeg har ikke mere. Jeg har forsøgt at vride de sidste ord ud af mine tanker.  Men der ikke flere. Ord altså. Der er stadig tanker. Men ingen der passer her på papiret. De er mine. Selvom jeg ville påstå, at de er ingens. Men jeg holder i hvert fald…

Lederen af den frie verden råder sit folk til at fortære rengøringsmiddel, for at slippe af med smitten. Forværrer faren for sjovs skyld. Fordi han tror på alt, hvad slangerne siger, og fordi folket tror på alt, hvad han siger. Og fordi slangerne tror på alt, hvad folket siger. Sådan går det i ring. Der…

Zaratupac slap sin sjæl for en stund, for at se, hvad der ville ske. Siden sås han aldrig igen. Månen tog ham.  Manglede måske en ven. Eller to. Når enden er god, er alt løgn. 24, lidt for god til at lyve, en hjertetyv, der får dig helt op af flyve. Sådan messede jeg dengang.…

Klokkerne ringer. Det er forbi!  Alle løgnene. Alle de knejsede knæ. Alle uhyggelighederne. De overdøves dog af sirener fra et udrykningskøretøj. De flyder føjeligt sammen i et unisont støjtapet, der strækker sindet i sømmene. Stopper tankerne i at formes til noget konkret.   De kan sige og gøre, hvad de vil. Det er dem, der bestemmer. …

I gensynsglæde med en gammel kammerat Siller bajere, taler fortid, alt er rart Sygdomsudbrud vendes i en fart for ligesom, at få det af vejen Vi taler om at lide krammets afsavn bliver enige om at kramme når, vi igen tager afsked Det er vel sikkert nok nu. Heromkring Vil du virkelig dø for et…

Zero strakte sine vinger: er det allerede nat tænkte han for sig selv. Han iagttog, hvordan de andre dovent begynde at vågne op og baske med vingerne, før de fløj ud af grotten. Zero blev hængende lidt. Det var dejligt at få blod til hovedet, ny energi, nye ideer strømmede til. Det var den her…

Jeg råbte af min mor i telefonen. Vi behøver ikke komme ind på detaljerne. Det handlede om det samme, som det altid gør. Hendes forkvaklede forsøg på at holde mig fast. Ikke at give slip. At fæstne fangarme af følelser, som jeg ikke kan slippe fri af.  Det er selvfølgelig den grumme udlægning. Den med…